Marius Høiby for retten: Voldtægt i kongehuset
Har du også tabt overblikket over skandalerne i det norske kongehus? Så lyt med her.
I august 2024 bliver en lydfil lækket til den norske presse. På optagelsen høres en meget aggressiv mand, der råber og truer sin daværende kæreste. Og manden, der råber, er ikke hvem som helst. Hans navn er Marius Borg Høiby, søn af den norske kronprinsesse Mette-Marit, og det viser sig, at den 27-årige mand har mange hemmeligheder. Snart kommer det frem, at han har haft et misbrug af stoffer og et dybt, dybt problematisk forhold til flere af sine ekskærester. Nu er han tiltalt for 38 forskellige forbrydelser, herunder fire såkaldte sove-voldtægter mod norske kvinder. Op til at sagen skal føres ved retten i Oslo, ruller endnu en skandale, da det viser sig, at hans mor kronprinsesse Mette-Marit har haft en lidt for tæt relation til den dømte sexforbryder og rigmand Jeffrey Epstein.
Vi fortæller om hele forhistorien og retssagen med kyndig hjælp fra kongehusekspert og tidligere kriminalreporter Silla Bakkalus.


