Manden fra Korsør: Bombe i Emilie Meng-sagen
Vi gennemgår politiet rapport om de fejl, der blev begået i efterforskningen af drabet på Emilie Meng.
Jesper tabte underkæben flere gange, da han læste politiets rapport om evaluering af efterforskningen. Især delen om vidnet ved Regnemarks Bakke er opsigtsvækkende. Vi gennemgår rapporten fejl for fej. Lyden er lidt dårligere end normalt, da vi skulle rykke hurtigt og optager over en internetforbindelse.
Her følger en oversigt over de centrale punkter i rapporten:
For lang tid før egentlig drabsefterforskning blev indledt
Politiet vurderer, at der gik for lang tid, før eftersøgningen blev omlagt til en fuldt organiseret drabsefterforskning. Flere efterforskningsskridt – især sikring og gennemgang af videoovervågning – burde være gentaget systematisk fra begyndelsen.
Tab af videoovervågning i den indledende fase
Politiets langsomme omstilling betød, at væsentlig videoovervågning sandsynligvis ikke blev sikret i tide. Det kan have bidraget til en mere omfattende og langvarig efterforskning.
Mest sandsynligt ingen mulighed for at forhindre drabet
Rapporten fastslår dog, at selv en hurtigere reaktion sandsynligvis ikke ville have forhindret drabet, som formodes at være begået kort efter Emilies forsvinden.
Manglende robust koncept for indsamling af overvågning
Politiet havde i 2016 intet etableret system til at sikre og håndtere store mængder video. Dette er senere indført i Drabskonceptet, hvor der nu udpeges en fast ansvarlig for overvågning i drabssager.
Henvendelser fra borgere blev ikke registreret systematisk
I den tidlige fase blev indgående tips og borgermeddelelser ikke registreret og prioriteret konsekvent, hvilket kan have medført tabte spor.
Efterforskningsgruppen blev først nedsat i september 2016
Der gik flere måneder, før der blev etableret en fast efterforskningsgruppe med sammenhængende ledelse.
Neddrosling af ressourcer i 2018
Ved udgangen af 2017 blev ekstra personale sendt tilbage til deres afdelinger. Dette betød færre ressourcer på sagen i første halvdel af 2018 – en periode, hvor sagen stadig var langt fra opklaret.
Mangelfuld datadisciplin
Rapporten kritiserer manglende systematik i registrering af spor, data, koster og oplysninger. Dette gjorde det svært at opretholde overblik og kan have betydet, at spor ikke blev fulgt tilstrækkeligt op.
Mistænkte blev ikke undersøgt tilstrækkeligt ”til bunds”
Efterforskningen kontrollerede ikke bare alibier konsekvent – men heller ikke ”alibiets alibi”, som rapporten anbefaler ved denne type sager.
Ukendt mulighed for signaleringsdata fra master
Politiet kendte ikke til, at signaleringsdata kunne have vist tændte, men inaktive telefoner via app-trafik. Den mulighed eksisterede, men blev aldrig udnyttet.
Mangelfuld indsamling af sporingsoplysninger fra telefonnumre
Arbejdet med at indhente historiske teledata begyndte sent, og mange oplysninger blev slettet efter et år. Hastesikring blev brugt, men uden tilstrækkelig systematik eller kvalitet.
Ingen tovholder på teledata
Der var ingen central koordination for indsamlingen af teledata, hvilket førte til fejl, manglende overblik og manglende opfølgning.
3.900 personer blev undersøgt – gerningsmanden var én af dem
Den senere dømte gerningsmand indgik på listen over relevante personer, men blev ikke udpeget som særlig interessant.
Fejl i indhentningen af gerningsmandens teleoplysninger i august 2017
Gerningsmanden gav samtykke til indhentning af teledata – men kun for et telefonnummer, han sandsynligvis ikke brugte på gerningstidspunktet.
Det telefonnummer, der var hastesikret fra juli 2016, blev der ikke indhentet data på. Resultat: Politiet fik ingen historiske teleoplysninger om ham.
Regnemarks Bakke-vidne kunne have snævret feltet markant ind
Havde politiet testet et vidnes forklaring om en Hyundai i30 med nummerplade begyndende med B, ville feltet af interessante køretøjer være indsnævret fra 1.795 til kun 296 lyse køretøjer af mærket Hyundai i30 – og blot 7 i af disse havde tilknytning til et større nærområde omkring Korsør. Gerningsmandens bil var en af de 7.
Manglende kobling til sagen om voldtægtsforsøg i Sorø i november 2022
Politiet undersøgte ikke systematisk, om denne sag kunne være begået af samme gerningsmand, selvom modus og geografi potentielt overlappede.
DNA-teknologien ville sandsynligvis have afsløret gerningsmanden
Hvis gerningsmanden ikke var blevet anholdt i Kirkerup-sagen i 2023, ville det udledte DNA-spor fra Center for GeoGenetik – sammenholdt med de konverterede DNA-prøver fra ca. 1.500 personer – med stor sandsynlighed have peget på ham.
