Drabet på journalistens moster
Journalist Camilia Soltani Østergaard fortæller om drabet på hendes moster; et drab der har fået hende til at stille skarpt på partnerdrab i lyddokumentaren 'Det begynder med blomster'.
Kære lyttere
Juli måned nærmer sig, men selvom Sagen Genåbnet går på sommerferie lige om lidt, fortsætter vi med at udkomme hele sommeren.
Som en service til både nye og gamle lyttere har vi valgt at genudgive nogle af vores mest populære serier, så de kommer til at ligge samlet i feedet. Det betyder, at I sommeren igennem kan binge Sagen Genåbnet, mens I ligger på strandhåndklædet.
Derudover har vi også forproduceret en række afsnit, hvor to sommerferievikarer kommer ind som gæsteværter. Silla Bakalus, der er journalist og vært på podcasten Kongeland, fortæller om royale forbrydelser. Jurist og kunstner, Martin Martensen-Larsen, fortæller om amerikanske serieforbrydere. Glæd jer - det bliver både interessant og oplysende.
Drabet på journalistens moster
En oktoberdag i 2006 ringer telefonen i et hjem på den københavnske Vestegn. Det er et langdistanceopkald fra Iran, og beskeden der bliver overbragt, er særdeles grum. En kvinde er blevet slået ihjel af sin mand i byen Tehran, og sagen er på ingen måde unik - hverken i Iran eller i Danmark.
Kvinden, der blev dræbt i 2006, var moster til journalist Camilia Soltani Østergaard, og i en ny lyddokumentar hos Mofibo har hun undersøgt et centralt spørgsmål: Hvorfor bliver kvinder dræbt af deres mænd?
I et afsnit af Sagen Genåbnet fortæller Camilia Soltani Østergaard om drabet på hende moster, der har sat dybe spor i hendes familie, og så gennemgår hun på baggrund af ekspertudsagn og en konkret case fra lyddokumentaren de otte trin, der leder til partnerdrab. Det første trin er såkaldt ‘lovebombing’, hvor kvinden bliver overøst med blomster, gaver og søde beskeder. Derfor har Camilia Soltani kaldt sin dokumentar ‘Det begynder med blomster’.
De otte trin mod partnerdrab:
Forhistorie. Gerningsmanden har tidligere stalket en eks-partner eller været voldelig over for andre mennesker.
Første impuls. Forholdet udvikler sig hurtigt til at blive meget seriøst. Pårørende beskriver efterfølgende, at det var unormalt hurtigt.
Tvangsmæssig kontrol. Forholdet bliver gradvist mere kontrollerende, udøveren kan både bruge følelsesmæssig manipulation samt økonomisk og social kontrol eller lignende.
Udløser impuls. En hændelse opstår, som ser ud til at true gerningsmandens kontrol, fx at kvinden vil stoppe forholdet, eller at hun siger fra over for kontrollen.
Optrapning. Gerningsmandens kontroltaktikker øges i intensitet eller i hyppighed, fx ved at han truer med selvmord, eller at hans stalking optrappes, hvis forholdet er slut.
En ændret måde at tænke på/beslutning. Efter en meget intens periode på dette stadie, hvor stalkingen fx bliver mere risikabel, kan gerningsmanden føle et uigenkaldeligt kontroltab, så tanken om hævn og drab opstår som en mulighed.
Planlægning. Forskerne har fundet nedskrevne planer hos gerningsmanden om, hvordan han i denne fase af forholdet vil skaffe sig adgang til offeret, og med hvilke midler eller hvordan han vil dræbe hende.
Selve drabet. Gerningsmanden slår den kvinde ihjel, som han har eller har haft et intimt forhold til, og nogle gange også hendes børn. I visse tilfælde forsøger han at skjule drabet, men det er også almindeligt, at han tilstår med det samme.
Kilde: Danner
‘Det begynder med blomster’ kan høres på Mofibo.
Dom over Marius Høiby
Oslo Tingrett har afsagt dom over Marius Borg Høiby. Den norske kronprinsesse-søn er blevet kendt skyldig i blandt andet voldtægtsanklager, vold og mishandling af to ekskærester. Samtidig er han blevet frifundet for to tilfælde af voldtægt. Vi gennemgår præmisserne for skyldskendelser og frifindelser, og så taler vi med kongehusekspert Silla Bakalus fra podcasten Kongeland om, hvordan dommen vil påvirke det norske kongehus. Vi har lånt klip fra TV2 i denne episode.
Svindlede som 16-årig: Brugte pengene på champagne og limousiner
‘Daniel’ er teenager, da han begynder at svindle. Først ved at stjæle folks dankort og kopiere deres kortoplysninger. Som voksen bliver han insider i et telemarketing-firma og tapper kunder for deres personoplysinger i sit normale job for så at svindle dem for millioner ved siden af, for til sidst at gøre karriere som fuldtidssvindler. Nu fortæller han hele historien.



