Drabet i Kødbyen
Hvorfor skulle den 21-årige Jonas Thomsen Sekyere slåes ihjel?
Den 17. november 2012 bliver 21-årige Jonas Thomsen Sekyere udsat for et knivoverfald i Kødbyen. Han bliver stukket flere gange, og afgår ved døden. Gerningsmanden, Omar Muse, flygter til udlandet, men i den afrikanske region, Somaliland, bliver han anholdt og dømt for drabet i Kødbyen.
Dommen lyder først på 20 års fængsel og udbetaling af 33,3 kameler til offerets familie. Efter mange hårde år i afrikanske fængsler, er Omar Muse blevet udleveret til Danmark. Han erkender at have ført kniven, og nu er spørgsmålet: Hvilken straf skal han have i Danmark?
Efter 13 år er sagen endelig for retten i Danmark, men undervejs i retssystemet, har sagen taget flere drejninger.
Nu skal sagen endelig afgøres, og vi har været i Københavns Byret. Med os har vi jurist Martin Martensen Larsen, der vurderer nogle af sagens juridiske problemstillinger.



